Prøvestenens
Vindmøllelaug

www.provestenen.dk

Mange besøgende til åbent hus  

Søndag d. 6. oktober blev der afholdt åbent hus på Prøvestenen, som fejlring for de tre nye københavnske møller. Solen stod højt på den blå oktober himmel, og omkring 100 mennesker havde lagt vejen forbi området, for at høre mere om projektet. Mange af de besøgende valgte efterfølgende at tage ud til Lynetten ved refshaleøen, for at komme op i en af møllerne derude. Alt i alt var dagen en stor succes, som vidner om stor interesse i projektet. Vi håber denne varer ved.

Programmet for dagen ses her. Der var dog afbud fra Ayfer Baykal, og Lasse Rossen havde overladt talerstolen til Claus Knudsen fra Miljøpunkt Amager.

 

Søndag d. 6. oktober kl. 14-16 er der besøgsdag for alle interesserede.

Tag familien med, hør om de kommende vindmøller 

 

Prøvestenens vindmøllelaug, Miljøpunkt Amager, HOFOR A/S og Københavns Kommune inviterer til en hyggelig eftermiddag, hvor alle interesserede kan høre mere om projektet.

 

Der vil være konkurrencer for børn og voksne og mulighed for at komme op i en af de eksisterende møller på Lynetten. Der bydes på kaffe og kage.

 

Program

Kl. 14.00       Velkomst

                     ved Lasse Rossen, formand for Prøvestenens vindmøllelaug

 

Kl. 14.10       Vindenergi som en vigtig del af Københavns klimaindsats

                     ved Ayfer Baykal, teknik- og miljøborgmester, Købehavn

 

Kl. 14.20      Vindmøllerne på Prøvestenen

                     ved Lars Therkildsen, adm. dir i HOFOR A/S, bygherre på møllerne

 

Kl. 14.30       Spørgsmål, kig nærmere på området, deltag i konkurrencer m.v.

 

Kl. 15.00       Kom op i en af vindmøllerne på Lynetten

 

Kl. 16.00       Tak for i dag

 

Det praktiske

Tilmelding er ikke nødvendig – men har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Julia Bjerre Hunt, Vindmølleadministrationen, Miljøpunkt Indre By-Christianshavn på telefon 21178721 eller mail julia.hunt@a21.dk. Læs mere om projektet på www.provestenen.dk

 

Turen op i en vindmølle foregår på Lynetten. Af sikkerhedshensyn skal børn skal være mindst 12 år for at komme op i møllen. Der bliver arrangeret transport mellem Prøvestenen og Lynetten.

 

Adgangsforhold:

Man kan komme til Prøvestenen via Amager Strandvej eller Prags Boulevard efterfulgt af Prøvestensbroen. Hvis man er i bil, skal man parkere på Amager Strandvej før man går ud på Prøvestenen.  Der vil være tydelig vejvisning når man først er på Prøvestenen.

 

7. okt 2013

Send